Følg med, så du ikke går glip af din næste drømmebolig. Vi deler nye boliger, lokale historier, boligdrømme og stemninger fra Skagen og omegn. – nogle gange før de rammer markedet.
Sct. Clemens Vej 29 – 9990 Skagen
CHARMERENDE BAGHUS MED PRIVAT GÅRDHAVE I VESTERBY
På Sct. Clemens Vej finder du dette hyggelige baghus, der ligger tilbagetrukket i et roligt miljø midt i Skagen. Her får du en overskuelig bolig med privat gårdhave og en beliggenhed, hvorfra både havnen, gågaden og hverdagens små fornødenheder nås til fods.
Boligen er indrettet med entré, køkken i åben forbindelse med opholdsrummet, hvor stuen danner rammen om både afslapning og samvær. Herfra er der direkte udgang til den lukkede gårdhave, som giver et privat uderum med plads til at nyde solen og de stille stunder. Boligen rummer desuden et rummeligt soveværelse, et mindre gæsteværelse og et funktionelt badeværelse.
Gårdhaven er indrettet med udendørs bruser, og de enkle udenomsarealer gør det let at prioritere udelivet frem for vedligeholdelsen. Til ejendommen hører også et opvarmet, privat kælderrum samt et udendørs skur, der eksempelvis kan bruges til cykler. Ejerforeningen råder desuden over to fælles garager, som blandt andet anvendes til opbevaring af havemøbler i vinterhalvåret.
Ejendommen er en del af en hyggelig ejerforening med seks lejligheder, hvoraf fem er beliggende i forhuset. Tag og facader er netop blevet totalrenoveret, og bygningerne fremstår med nypudsede facader i den klassiske gule Skagenfarve.
Beliggenheden er en væsentlig del af oplevelsen. Fra Sct. Clemens Vej er der blot omkring 300 meter til havnen, mens både bageren og gågadens butikker ligger inden for kort afstand. Her får du et tilbagetrukket udgangspunkt for livet i Skagen, hvor byens stemning og maritime miljø er lige i nærheden.
Økonomi
Følg os på Facebook & Instagram
Andre boliger vi har til salg
