Følg med, så du ikke går glip af din næste drømmebolig. Vi deler nye boliger, lokale historier, boligdrømme og stemninger fra Skagen og omegn. – nogle gange før de rammer markedet.
Strandklit 29 – 9990 Skagen
GENNEMFØRT BOLIG MIDT I SKAGENS KLITLANDSKAB
På Strandklit er naturen ikke noget, man skal opsøge. Den begynder lige uden for døren. Det åbne klit- og hedelandskab ved Skagen Nordstrand breder sig omkring bebyggelsen, og herfra er der kort vej gennem naturen til stranden. Fortsætter man langs vandet, kan turen gå hele vejen mod Gl. Skagen.
Midt i disse omgivelser ligger Strandklit 29. En sort træbeklædt bolig på 163 m², der udefra falder naturligt ind i områdets mørke arkitektur, men som indenfor åbner sig i lyse, store rum med en markant sans for materialer og detaljer.
Husets hjerte er det imponerende køkken- og opholdsmiljø. Her er loftet ført til kip, og køkken, spiseafdeling og stue ligger samlet i ét langt rum. De store vinduespartier trækker lyset og klitlandskabet indenfor, mens ovenlyset giver endnu mere luft til rummet. Køkkenet er holdt i et enkelt og eksklusivt udtryk med store ubrudte flader, mørke bordplader og messingdetaljer, der giver varme til de ellers rolige materiale
Planløsningen er skabt til at kunne rumme mange. Foruden de store fælles opholdsarealer byder huset på fire gode værelser samt to badeværelser, hvoraf det ene ligger i forbindelse med værelsesafdelingen. Hertil kommer bryggers og entré, så de praktiske funktioner er samlet væk fra opholdsrummene.
Men noget af det bedste ved Strandklit 29 findes i overgangen mellem huset og naturen. Langs boligen breder en stor træterrasse sig ud og skaber et privat uderum midt i klitterne. Her er plads til både spisebord, liggestole og spabad, mens klitgræsset får lov til at vokse helt tæt på. En del af terrassen er trukket ind i huset som en overdækket gårdhave, hvor ovenlyset slipper himlen ind, og hvor man kan sidde i læ, når vinden kommer ind fra kysten.
Det giver flere forskellige steder at søge hen gennem dagen – sol, skygge, læ eller helt ud mod den åbne natur. Selv den udendørs bruser føles som en naturlig del af livet her; oplagt efter en tur til stranden.
Strandklit 29 er for dem, der søger noget andet end det traditionelle hus i Skagen. Her får man god plads og et gennemført udtryk, men først og fremmest en beliggenhed, hvor klitterne, himlen og nærheden til havet bliver en del af oplevelsen. Et sted til lange sommerdage, mange omkring bordet og aftener på terrassen, når lyset langsomt forsvinder over klitterne.
Økonomi
Følg os på Facebook & Instagram
Andre boliger vi har til salg
