Følg med, så du ikke går glip af din næste drømmebolig. Vi deler nye boliger, lokale historier, boligdrømme og stemninger fra Skagen og omegn. – nogle gange før de rammer markedet.
Oddevej 1 – 9990 Skagen
KLASSISK SKAGENHUS MIDT I ØSTERBY
Der er noget særligt ved at bo midt i Skagens Østerby. Her ligger de gamle huse tæt, kirketårnet rejser sig over kvarteret, og meget af det, man forbinder med Skagen, findes lige omkring én. På hjørnet af Oddevej og Markvej ligger Oddevej 1 – et klassisk gult Skagenhus med rødt tegltag, hvide detaljer og en historie, der går tilbage til 1906.
Boligen rummer 161 m², og bag det traditionelle ydre gemmer sig en anderledes og rummelig indretning fordelt over flere afdelinger. Det giver huset karakter – og samtidig mulighed for at skabe forskellige miljøer til både familieliv, gæster og de mere stille stunder.
I stueplan finder man køkkenet centralt placeret i huset. Herfra er der forbindelse videre til alrum, spiseafdeling og stue, som tilsammen skaber et stort opholdsmiljø. Det er her, hverdagen naturligt samles, mens vinduerne mod haven og gårdrummet trækker lyset ind. Fra alrummet er der direkte udgang til en hyggelig og afskærmet gårdhave. Et privat uderum midt i byen, hvor morgenkaffen, frokosten og de lange sommeraftener kan flyttes udenfor, selv om man befinder sig helt centralt i Skagen. Stueplan rummer desuden badeværelse, bryggers/udhus samt den integrerede garage. Førstesalen er fordelt på to separate afdelinger. Over hovedhuset ligger to gode værelser, mens endnu et soveværelse findes over garagen med adgang via egen trappe.
Udenfor ligger huset klassisk ud mod gaden, mens haven og gårdmiljøet folder sig ud på den anden side. Beplantningen skærmer fint af, og kombinationen af terrasse, gårdhave og grønne arealer giver flere muligheder for at finde en plads i solen eller læ.
Oddevej 1 er derfor til dem, der gerne vil bo centralt – men samtidig søger noget med mere historie og personlighed end det traditionelle hus.
Et klassisk stykke Skagen, lige dér hvor byen mærkes.
Økonomi
Følg os på Facebook & Instagram
Andre boliger vi har til salg
