Følg med, så du ikke går glip af din næste drømmebolig. Vi deler nye boliger, lokale historier, boligdrømme og stemninger fra Skagen og omegn. – nogle gange før de rammer markedet.
Kløvervej 9 – 9990 Skagen
NYBYG MED HØJT TIL HIMLEN OG EN FREDELIG BELIGGENHED
På en stille, blind vej finder du Kløvervej 9 – en moderne kvalitetsvilla fra 2021, hvor gennemtænkt arkitektur, lyse rum og en lukket grund skaber de perfekte rammer for familielivet. Her bor du fredeligt tæt på Byfogedskoven, samtidig med at både centrum, indkøb og byens skoler ligger inden for kort afstand.
Allerede ved ankomsten fornemmes husets moderne udtryk. De lyse mursten, de sorte detaljer og den enkle arkitektur giver et tidløst helhedsindtryk, mens carport og integreret udhus fuldender de praktiske rammer.
Indenfor mødes du af en bolig, hvor lys og rumfornemmelse er i centrum. De skrånende lofter, de store ovenlysvinduer og de brede vinduespartier lader dagslyset strømme ind og skaber en helt særlig oplevelse af luft og volumen. Husets naturlige samlingspunkt er det store køkken-alrum, hvor den elegante køkkenø fra HTH binder rummene sammen og skaber optimale rammer for både hverdagen og de større sammenkomster. Herfra fortsætter boligen naturligt videre til den rummelige opholdsstue, hvor store vinduespartier åbner mod terrasserne og haven. Planløsningen er gennemtænkt med en oplagt opdeling mellem børne- og forældreafdeling. Forældreafdelingen byder på soveværelse med walk-in og eget badeværelse, mens den øvrige del af boligen rummer flere 3 gode værelser, endnu et badeværelse samt bryggers med egen indgang. En bolig, hvor funktionalitet og æstetik går hånd i hånd.
Udenfor fortsætter den høje kvalitet. Den lukkede have er anlagt med fokus på minimal vedligeholdelse og giver plads til både leg, afslapning og hyggelige sommeraftener. De store terrassemiljøer – herunder den overdækkede terrasse – skaber en naturlig forlængelse af boligen og giver mulighed for at nyde udelivet fra tidligt forår til langt ind i efteråret.
Beliggenheden er en af områdets store styrker. Kløvervej er en lukket villavej med begrænset trafik, og få skridt fra boligen begynder Byfogedskovens grønne stier der binder dig sammen med Vesterbys snoede gader. Samtidig er der kort afstand til daginstitutioner, skoler, indkøb og Skagens hyggelige bymidte, hvilket gør hverdagen både nem og bekvem.
Kløvervej 9 er en bolig til familien, der ønsker moderne komfort, gennemtænkte løsninger og en fredelig beliggenhed – uden at gå på kompromis med nærheden til byens mange tilbud.
Økonomi
Følg os på Facebook & Instagram
Andre boliger vi har til salg
