Følg med, så du ikke går glip af din næste drømmebolig. Vi deler nye boliger, lokale historier, boligdrømme og stemninger fra Skagen og omegn. – nogle gange før de rammer markedet.
P. K. Nielsens Vej 17 – 9990 Skagen
DEN ÆGTE SKAGENSSTEMNING, FRA EN TID, DER STADIG LEVER
Der findes boliger, som ikke blot fortæller historien om dem, der har boet der – men også om Skagen. P. K. Nielsens Vej 17 er netop en sådan ejendom. Midt i det gamle Vesterby, få skridt fra havnen, badestrand og byens hyggelige gader, ligger dette velbevarede Skagenshus med en historie, der kan spores mere end 200 år tilbage. Ejendommen er omtalt i historiske registreringer af Skagens bevaringsværdige huse og vidner om den udvikling, byen har gennemgået gennem generationer.
Her mærker man den særlige stemning, som kun de ældre dele af Skagen kan tilbyde – rolige gader, klassiske Skagenshuse og lyset fra havet, der skifter karakter dagen igennem.
Ejendommen fremstår med det klassiske udtryk, der kendetegner den oprindelige Skagen-arkitektur. Den gule facade, de sorttjærede gavle, de røde vingetegl og de hvidmalede sprossevinduer skaber en harmonisk helhed, mens de originale fyldningsdøre, de synlige loftsbjælker og de smukke messinggreb understreger husets autentiske karakter. Huset er løbende vedligeholdt med stor respekt for dets historie, og i 2017 blev ejendommen hædret med præmiering for velbevaret Skagen-hus – en anerkendelse af den nænsomme bevaring af husets arkitektoniske kvaliteter.
Indenfor fortsætter den klassiske stemning. Entréen fordeler boligen naturligt, og herfra er der adgang til badeværelse, køkken med spiseplads samt den rummelige opholdsstue, hvor lyset strømmer ind gennem de sprossede vinduer. Stuen danner et naturligt samlingspunkt med god plads til både hverdagsliv og gæster, mens køkkenet ligger i åben forbindelse med spiseområdet.
Førstesalen rummer repos samt to gode værelser, hvorfra der er kig over Vesterbys tegltage. Her opleves Skagenslyset fra sin måske smukkeste side.
På grunden findes desuden et separat anneks med disponibelt rum og eget badeværelse, som giver mange anvendelsesmuligheder til gæster, hobby eller hjemmearbejdsplads. Hertil kommer et udhus med gode opbevaringsmuligheder.
Haven er ugeneret og indrettet med gode terrassemiljøer, hvor solen kan følges dagen igennem. Her er plads til både afslapning og samvær, mens den korte afstand til havnen, badestrand og bymidten gør det let at nyde alt det, der gør livet i Skagen helt særligt.
P. K. Nielsens Vej 17 er en ejendom for den, der ønsker et klassisk Skagenshus med historie, autenticitet og en beliggenhed, hvor både havet og bylivet er en naturlig del af hverdagen.
Økonomi
Følg os på Facebook & Instagram
Andre boliger vi har til salg
