Følg med, så du ikke går glip af din næste drømmebolig. Vi deler nye boliger, lokale historier, boligdrømme og stemninger fra Skagen og omegn. – nogle gange før de rammer markedet.
Kong Eriks Vej 3 – 9990 Skagen
CHARMERENDE FERIEHUS MIDT MELLEM BYLIV, SKOV OG HAV
På Kong Eriks Vej 3 får du en beliggenhed, som de færreste kan matche. Her bor du få minutters gang fra Vesterby, havnen, stranden, Byfogedskoven og byens hyggelige butikker og spisesteder. Midt i det hele – og alligevel med en ro, der gør det let at koble af.
Den klassiske ejendom fra 1942 er løbende moderniseret med respekt for husets oprindelige sjæl. De charmerende trægulve og de fine detaljer vidner om husets historie, mens de opdaterede rammer gør boligen til et skønt feriehus, hvor både familie og gæster kan samles året rundt.
Boligen rummer 120 m² fordelt på to plan med to hyggelige stuer, køkken, entré og opgang samt to værelser på førstesalen. Dertil kommer et 46 m² stort udhus indrettet som anneks med eget badeværelse og to gode værelser – en oplagt løsning til overnattende gæster eller den store familie, hvor alle kan få deres eget fristed.
Her får du en ejendom med masser af atmosfære, en attraktiv beliggenhed og plads til at skabe ferieminder i hjertet af Skagen.
Økonomi
Følg os på Facebook & Instagram
Andre boliger vi har til salg
