Vesterhede 10, andel 3 – 9990 Skagen
KUNSTERNERGÅRDEN – ANPART I LUKSURIØST SOMMERHUS I GL. SKAGEN
For enden af en blind vej i det mondæne Gl. Skagen, blot en kort gåtur fra klitter, strand og områdets populære spisesteder, ligger Kunstnergården – et stort, stilfuldt og særdeles velholdt sommerhus i klassisk Skagen-stil med gule facader og de karakteristiske hvide blonder. Her udbydes nu anpart 3 til salg.
Anparten giver adgang til 10 faste ferieuger om året fordelt over sæsonen. En attraktiv løsning for jer, der ønsker de bedste sider af sommerhuslivet i Gl. Skagen uden de fulde omkostninger og forpligtelser ved et traditionelt sommerhusejerskab.
Kunstnergården er et velfungerende fællesskab bestående af fem anparter. Man deler ejerskabet og udgifterne til drift og vedligeholdelse, men har samtidig sine egne faste ferieuger. Det betyder, at huset altid står klar til brug, når ferien begynder, mens alt det praktiske omkring vedligeholdelse håndteres gennem fællesskabet.
Ejendommen er tegnet af arkitekt Alfred Hansen og opført i 1987. Siden er den løbende moderniseret og fremstår i dag særdeles velholdt. Boligen rummer i alt 221 m² samt 32 m² overdækket terrasse og byder på fire soveværelser med plads til otte personer. Indretningen er lys, rummelig og smagfuld med gode materialer og møbler.
I den ene fløj findes en skøn wellnessafdeling med sauna, bruser og stort spabad, mens køkken og opholdsrum er placeret i den modsatte ende af huset. Omkring boligen venter flere skønne terrasser, hvor solen kan nydes dagen igennem i læ for vestenvinden.
Til ejendommen hører desuden et stort udhus med fire rum og gode opbevaringsmuligheder. Her findes blandt andet fælles cykler, havemøbler, solsenge og grill – alt sammen med til at gøre ferien nem og bekvem.
Den udbudte anpart inkluderer følgende uger: 3, 8, 13, 18, 23, 26, 31, 38, 43 og 48.
Økonomi
Følg os på Instagram og Facebook
Andre boliger vi har til salg
