Carl Johansens Vej 19 – 9990 Skagen
Et hus der folder sig ud, jo mere man lærer det at kende
Denne ejendom har en særlig evne til at overraske. Opført i 1952 som et mindre og tidstypisk hus, men i 1976 fik boligen en tilbygning, der ændrede både udtryk og oplevelse markant. Resultatet er et hjem med en helt særlig karakter – hvor det fantastiske alrum i dag står som husets naturlige hjerte.
Her møder man en klassisk rødstensejendom fra begyndelsen af 50’erne, fyldt med sjæl og charme, men med en solid base skabt gennem årene. Boligen rummer i alt 80 m² i stueplan og suppleres af en fuldt udnyttet, tør kælder på hele 64 m². I stueplan bydes man velkommen i entréen, videre til badeværelse og ind i det stemningsfulde alrum. Rummet lever og bevæger sig med sine fine vinkler og store vinduespartier, der lukker lyset ind og giver huset sin helt egen identitet. Det malede gulv, pejsen som samlingspunkt og det store skydedørsparti mod haven sætter rammen for både hverdag og samvær. Her findes også et rummeligt soveværelse.
Kælderen fortsætter oplevelsen med flere anvendelige rum, et stort badeværelse samt et teknik- og vaskerum med mange muligheder – perfekt til både praktiske behov og ekstra plads i hverdagen.
Sælger har gennem tiden haft stor glæde af at have gæster, og det afspejler sig tydeligt på grunden. Her findes to fine udhuse, indrettet som annekser, der udvider boligens anvendelse – især i sommerhalvåret. Dertil kommer tre shelters, som skaber ekstra sovepladser og en helt særlig stemning. Trods husets størrelse rummer alrummet let mange mennesker, og netop kombinationen af inde- og uderum gør ejendommen oplagt til samvær, gæster og liv.
Shelterne er flytbare, hvilket giver frihed til at bevare dem, sælge dem videre eller tænke dem ind i nye muligheder – måske endda som en lille indtægtskilde. Det hele ligger smukt placeret i en stor, ugeneret have på 847 m², hvor træer og grønne omgivelser skaber ro, privatliv og en stemning, der skal opleves.
Økonomi
Følg os på Instagram og Facebook
Andre boliger vi har til salg
