MODERNISERET FAMILIEBOLIG MED PLADS TIL LIVET – INDE OG UDE
Nyhed
Nyhed

Fænøvej 13 – 9990 Skagen

MODERNISERET FAMILIEBOLIG MED PLADS TIL LIVET – INDE OG UDE

På Fænøvej 13 får du en bolig, hvor de store rammer møder moderne komfort. Med hele 314 m² bolig er der plads til den store familie, hjemmearbejdsplads, hobbyliv eller flere generationer under samme tag. Samtidig er huset gennemgribende opdateret i 2023, hvor blandt andet taget blev udskiftet, vinduerne fornyet, boligen efterisoleret, og førstesalen blev renoveret. Resultatet er en indflytningsklar bolig med et moderne udtryk og et solidt energimæssigt fundament.

Husets naturlige samlingspunkt er det store køkken-alrum, som ligger i åben forbindelse med opholdsstuen. Her skaber de mange kvadratmeter og det gode lysindfald en indbydende atmosfære, hvor familien kan samles omkring madlavning, lektier og hyggelige aftener. Fra alrummet er der direkte udgang til den store terrasse og den sydvestvendte have, som bliver en naturlig forlængelse af boligen i sommerhalvåret.

Planløsningen er gennemtænkt og giver en god opdeling mellem fællesrum og private afdelinger. I stueplan finder du blandt andet forældresoveværelse, kontor, to badeværelser, bryggers samt yderligere værelser, mens førstesalen – som blev moderniseret i 2023 – rummer flere gode værelser, repos, toilet, depot og en stor opholdsstue med udgang til altan. En oplagt afdeling til større børn, gæster eller hjemmearbejdspladser.
Udendørs venter en dejlig, lukket have med god plads til både leg og afslapning.

Stor have med plads til leg, mens terrassen danner rammen om grillaftener og lange sommeraftener i solen. Til ejendommen hører desuden garage med port samt udhus, som giver masser af opbevaringsplads.

Beliggenheden er ideel for familien. Fænøvej ligger i et roligt og etableret villakvarter med kort afstand til skole, daginstitution, fritidsaktiviteter og indkøb.

En bolig, hvor de mange kvadratmeter ikke blot giver plads – men skaber muligheder for at indrette livet præcis, som det passer jer.

    Økonomi

      KontaktLad os høre fra dig, hvis denne bolig har fanget din interesse?

      Andre boliger vi har til salg