CHARMERENDE FISKERHUS I HJERTET AF SKAGEN - TÆT PÅ ALT

Nørrevænget 5 – 9990 Skagen

CHARMERENDE FISKERHUS I HJERTET AF SKAGEN – TÆT PÅ ALT

Velkommen til Nørrevænget 5, et stemningsfuldt og historisk fiskerhus med en helt særlig atmosfære. Ejendommen ligger få meter fra Skagens hyggelige gågade med caféer, restauranter og butikker – og samtidig i roligt kvarter, hvor man kan nyde fred og privatliv midt i byen. Her bor du med kort afstand til alt, hvad Skagen har at byde på – fra havnen og stranden til byens kulturelle liv og unikke stemning.

Huset blev oprindeligt opført på Østre Strandvej, men i forbindelse med havneudvidelsen i 1922 blev det flyttet til sin nuværende placering på Nørrevænget. Ved flytningen blev alt, hvad der kunne bevares, taget med, og der blev lagt stor vægt på at bevare husets oprindelige karakter og håndværksmæssige detaljer – blandt andet den smukke gesims mod hovedvejen, som stadig står flot og velbevaret.

I 2008 blev ejendommen gennemgribende renoveret, hvor man med respekt for historien kombinerede den klassiske Skagen-stil med moderne komfort. På førstesalen er husets oprindelige, synlige bjælker bevaret og bidrager til den autentiske stemning og varme, der kendetegner ejendommen.

Boligen er i dag indrettet med to separate enheder, hver med egen indgang, men den kan let føres tilbage til et enfamiliehus, hvis man ønsker det. I stueplan findes entré med adgang til teknikrum samt et køkken i åben forbindelse med spisestue og stue, hvorfra der er udgang til en hyggelig terrasse. Derudover rummer etagen en soveafdeling med adgang til badeværelse. På førstesalen ligger en selvstændig enhed med køkken, spiseplads, stue/værelse og badeværelse – ideelt til gæster, udlejning eller som ekstra plads til familien.

Grunden er stor og solrig med god plads til parkering – en sjældenhed for en så central beliggenhed i Skagen. Dertil kommer udhuse med praktisk plads til opbevaring, værksted eller hobbyaktiviteter.

Alt i alt et charmerende og velholdt fiskerhus med en fascinerende historie, hvor det oprindelige håndværk og moderne komfort går hånd i hånd – perfekt beliggende i hjertet af Skagen, tæt på alt, men stadig fredeligt og privat.

    Økonomi

      KontaktLad os høre fra dig, hvis denne bolig har fanget din interesse?

      Andre boliger vi har til salg