Indflytningsklart hus på trævejene i Skagen

Kastanjevej 10 – 9990 Skagen

Indflytningsklart hus på trævejene i Skagen

På Kastanjevej 10 i Skagen finder du denne velindrettede og moderniserede villa, som byder på 140 m² bolig i et børnevenligt og eftertragtet område. Her er alt til den moderne familie, som ønsker plads, komfort og en nem hverdag tæt på byens faciliteter.

Ejendommen fremstår indflytningsklar med nyt paptag og en gennemtænkt planløsning, hvor især voksenafdelingen skiller sig positivt ud. Her får du et stort og roligt soveværelse med tilhørende walk-in-closet og eget badeværelse – en oplagt forældreafdeling, der skaber privatliv og ro i hverdagen. Dertil kommer yderligere to værelser og endnu et badeværelse, hvilket gør huset ideelt til både børn og gæster.

Køkken og stue er elegant forenet i ét åbent og lyst opholdsrum, hvor familiens liv naturligt kan udfolde sig. Her er god plads til både madlavning, leg og hyggelige aftener, og fra rummet er der direkte udgang til en sydøstvendt have, som byder på mange solskinstimer og fine rammer for udeliv.

Beliggenheden er i top – inden for en radius af bare 1.000 meter finder du både skole, daginstitutioner, dagligvarebutikker og fitnesscenter. Det betyder, at du har alt, hvad du skal bruge i hverdagen, inden for kort afstand, og samtidig bor du i rolige omgivelser, hvor børnene trygt kan vokse op.

En attraktiv og velholdt bolig med plads til hele familien – midt i Skagen og tæt på det hele.

    Økonomi

      KontaktLad os høre fra dig, hvis denne bolig har fanget din interesse?

      Andre boliger vi har til salg